Øjenlægerne på Rådhuspladsen

DIT FØRSTE BESØG I KLINIKKEN

Klinikken har adresse på Rådhuspladsen 59 i København

Klinikken ligger på tredie sal i en ejendom på Rådhuspladsen 59. Det er lige ved siden af Lurblæserne, Palace Hotel og Gloria biografen. FSB ejendomme har deres hovedkontor i ejendommen, så facaden er prydet af et FSB-skilt. Når du er igennem hovedindgangen, er der er er en kort trappe op til elevatoren. Der er også en niveaufri adgang fra Lavendelstræde, som efter aftale kan anvendes af patienter i kørestol.

PARKERING

Der er en enkelt handicap parkeringsplads i umiddelbar tilknytning til klinikken. Denne kan desværre ikke reserveres. Herudover er der offentlig parkering på vejene omkring Rådhuspladsen mod betaling. Der er en del parkeringspladser forbeholdt elbiler langs med Rådhuspladsen nærmest Strøget. Først og fremmest er der mange private parkeringshuse i umiddelbar nærhed af klinikken: Industriens Hus, One Park i jernbanegade, BLOX og under Axeltorv.

OFFENTLIG TRANSPORT

Vesterport station og Københavns Hovedbanegård er i nærheden af klinikken, talrige busser stopper på Rådhuspladsens stoppesteder

TRAPPER

Efter enkelte trapper op til elevatoren er der derefter adgang til den niveaufri klinik. Der er også en niveaufri adgang fra Lavendelstræde, som efter aftale kan anvendes af patienter i kørestol.

UNDERSØGELSEN

Ved langt de fleste undersøgelser skal man have udvidet pupillerne med øjendråber. Ved undersøgelse for øjentryk alene, kontrol efter grå stær operation og ved røde øjne/øjenbetændelse, får man oftest IKKE pupiludvidende øjendråber.

Når børn skal til undersøgelse hos skeleterapeuten, er det ofte nødvendigt at udvide deres pupiller, så man kan udmåle den korrekte brillestyrke. Ofte får I dråberne med hjem til brug forud for undersøgelsen.
Læs mere om skelen her

Udvidede pupiller giver sløret syn tæt på, så man vil i nogle timer have besvær med at læse. Vi fraråder derfor at man kører bil efter generel øjenundersøgelse. Man vil også være lysfølsom, hvorfor det kan være en god ide at medbringe solbriller. Det kan tage op mod en times tid og gentagne drypninger før øjendråberne virker. Afsæt derfor 1,5 time til øjenundersøgelsen.
Læs mere om øjenundersøgelser her