OM ØJENSYGDOMME

Der er mange former for skelen. Alt efter hvordan øjnene står i forhold til hinanden, kan man skele udad, indad, opad og nedad. Nogle former for skelen er til stede hele tiden, andre kun en gang imellem, men alle former kan give dobbeltsyn.

SYNSFUNKTION

Hos et barn under 7 år er hjernens synsfunktion ikke færdigudviklet, og hjernen kan beskytte sig mod dobbeltsynet ved at lukke for signalerne fra det ene øje. Synet på dette øje bliver derfor nedsat og man får et såkaldt dovent øje. Hvis barnet er under ca. 7 år, kan man nå at rette op på det dårlige syn. Dette gøres ved at tvinge det dovne øje til aktivt at deltage i “synsprocessen” ved periodevist at sætte plaster for det gode øje.

ARV

Ofte er der en tilbøjelighed til, at skelen går i arv. Hvis der er skelen i familien, anbefaler vi derfor at børnene undersøges. Omkring 4% af alle 4 års børn skeler, og ca. halvdelen af dem udvikler et dovent øje, hvis de ikke behandles.

SMÅBØRNSUNDERSØGELSEN

Den vigtigste forebyggende undersøgelse er synsprøven i forbindelse med småbørnsundersøgelsen hos læge eller sundhedsplejerske.

BEHANDLING

Et dovent øje genoptrænes ved, at der sættes en klap for det gode øje. Der er også mulighed for at genoptræne det dårlige øje ved at bruge kontaktlinser eller ved at dryppe det raske øje med nogle særlige dråber. Dråberne lammer det raske øjes linse, så øjet ikke kan se skarpt, og derved optrænes det dovne øje. Når det dovne øje er genoptrænet, kan man rette op på, at øjnene skeler. Det kan ske ved hjælp af briller eller ved en kombination af briller og operation.

Grøn stær skyldes tab af synsnervens nervetråde, og sygdommen er oftest fremkaldt af for højt tryk i øjet. Men ca. hver 4. tilfælde af grøn stær udviser et øjentryk, som ligger inden for normalområdet. På samme måde kan man også have et højt øjentryk, uden at der kommer nervevævsbeskadigelse og synsfeltsudfald. Man regner med, at godt 100.000 mennesker i Danmark har grøn stær.

FOREBYGGENDE UNDERSØGELSER

Hvis grøn stær ikke bliver behandlet, forsvinder synet langsomt. Til sidst er der blot kikkertsyn (som at se igennem et paprør). Da det centrale syn bevares til det sidste, vil man i mange tilfælde først sent bemærke, at man har fået grøn stær. Forebyggende undersøgelser er derfor vigtige.

SYGDOMMEN KAN BREMSES

Hvis øjenlægen konstaterer ændringer i øjet, der kan resultere i grøn stær, påbegyndes behandling og kontrol. Kontrollen består af periodevise eftersyn – oftest hver 3. til 6. måned – af synsfelt, øjentryk og synsnervens udseende. Grøn stær behandles først og fremmest med medicin i form af øjendråber. Når medicinsk behandling i sjældne tilfælde ikke er tilstrækkeligt, kan et kirurgisk indgreb komme på tale.

Nethindesygdomme er den hyppigste årsag til svagsynethed i Danmark.

Eksempler på nethindesygdomme er: nethindeløsning, aldersbetinget macula-degeneration, nethindesygdom forårsaget af sukkersyge og nethindesygdom forårsaget af en eller flere blodpropper i nethindens kar.

 

AMD ( ALDERSRELATERET MAKULA DEGENERATION )

Aldersrelateret makula degeneration er en relativt almindelig nethindesygdom, der rammer hver 10. over 60 år. AMD er betegnelsen for sygdommen, som tidligere blev kaldt øjenforkalkning, men øjenforkalkning er et misvisende ord for tilstanden. Makula kaldes den gule plet på dansk, og den indeholder det område på nethinden, hvor det skarpeste syn dannes.

AMD FINDES I TO FORMER

AMD opdeles i henholdsvis våd og tør AMD. Begge former giver nedsat syn med sløring centralt og kan dermed i værste fald give problemer med at genkende ansigter og læse. Man kan opleve synsforvrængninger sådan, at lige linjer ser buede eller skæve ud, og der kan være ændret farvesyn og nedsat kontrastfølsomhed. Ofte har man kun symptomer på det ene øje.

Den våde form udvikler sig relativt hurtigt (uger til måneder). Der dannes nye skrøbelige blodkar med tendens til væskeudsivning. Dette får nethinden til at hæve og sansecellerne kan gå til grunde.

Den tørre form udvikles gradvist (over flere år).

ÅRSAG TIL AMD

Man kender ikke til fulde årsagen til AMD. Rygning, arvelighed og almene sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk menes dog at være medvirkende faktorer.

BEHANDLING

Den våde AMD kan, hvis den opdages i tide, behandles med indsprøjtninger i øjeæblet. Stoffet påvirker dannelsen af nye blodkar.

Der findes ingen behandlingsmuligheder af den tørre form. Det tyder dog på, at en bestemt sammensætning af vitaminer i høje doser kan sænke udviklingshastigheden hos nogle patienter. Det anbefales, at man indleder et rygestop og i øvrigt holder sig sund ved kost og motion.

SVAGSYN

AMD kan nedsætte synet, så det kræver særlige briller og synshjælpemidler at se. Man kan blive lysfølsom og få behov for filterbriller. Der ydes kommunalt tilskud til disse hjælpemidler. Man søger om tilskud hos optikeren.

Grå stær er en tiltagende uklarhed i øjets linse. Oftest sætter forandringerne ind fra omkring 60-70 års alderen – i visse tilfælde tidligere. Grå stær kan i sjældne tilfælde være tilstede fra fødslen. Symptomerne på grå stær er tiltagende sløring, som ikke kan korrigeres med briller. Ofte vil man også opleve blændingsgener, fordi lyset brydes anderledes i den uklare linse.

OPERATIONEN

Når generne og synsnedsættelsen har nået et omfang, der giver daglige gener, er tiden kommet til at overveje en operation. Grå stær opereres ved ultralydsnedbrydning af linsemassen samt udsugning af denne (metoden kaldes phaco-emulsifikation). Derpå indsættes en kunstig linse. Øjenlægerne på Rådhuspladsen opererer for grå stær, men aktuelt ikke på sygesikringens regning. De, som vælger at blive opereret for grå stær i klinikken, er typisk patienter, som ønsker brillefrihed og sikkerhed for, at man bliver opereret af en erfaren operatør. Operation for grå stær koster fra kr. 13.000/øje, og man kan få tilskud til operationen fra f.eks. Sygesikringen Danmark eller sundhedsforsikring igennem PFA Pension.

BRILLER EFTER OPERATIONEN

Efter operationen vil ens egne briller ikke passe længere, da man har fået en ny kunstig linse. Der går noget tid, inden synet er blevet stabilt efter operationen. Derfor bør en brilleudmåling tidligst finde sted 6 uger efter operationen. Brilleudmålingen kan foretages af din optiker. Grå stær kirurgen kan stile imod, at man ikke har behov for brug af brille til enten at læse eller se langt. Og i nogle tilfælde kan man helt klare sig uden brug af briller efter operation for grå stær.

EFTERSTÆR

Ved operation for grå stær fjerner man den gamle grå linse og indsætter en kunstig. Man efterlader en del af linsens membran, da den giver støtte og stabilitet til den nye linse. Det er denne membran, man kan få efterstær i. Efterstæren fjernes ved et kort indgreb, hvor man med laser laver et hul i den uklare membran. Man skal have dryppet øjne med pupiludvidende øjendråber inden indgrebet.

Operation for efterstær foregår i sygesikringens regi på hospital. Hvis man ønsker operation for efterstær her i klinikken koster det kr. 1.000,-

Keratoconus betyder på dansk keglehornhinde. Ved keratoconus er hornhinden kegleformet i stedet for, som normalt, at have nogenlunde samme tykkelse overalt. Hornhinden er den yderste klare hinde, der dækker pupillen og regnbuehinden. Lyset skal brydes korrekt gennem denne hinde for, at vi kan se klart. Hvis hornhindens form er ændret, kan man således opleve synssløring.

Ofte opdager man keratoconus ved, at optikeren finder en stor bygningsfejl, stor sideforskel i brillestyrke, lysfølsomhed eller nedsat syn, der ikke kan korrigeres med briller. Keratoconus patienter skal følges for at sikre, at der ikke sker forværring af tilstanden, som kræver behandling. Her i klinikken har vi et Pentacam-instrument, som måler hornhindens krumning og som benyttes ved disse kontroller.

Har man har keratoconus, skal man ofte have særligt udmålte optiske hjælpemidler for at kunne se klart. Men der er mulighed for tilskud til synshjælpemidler, når man har keratoconus.