SKELEN
SYNSFUNKTION
Hos et barn under 7 år er hjernens synsfunktion ikke færdigudviklet, og hjernen kan beskytte sig mod dobbeltsynet ved at lukke for signalerne fra det ene øje. Synet på dette øje bliver derfor nedsat og man får et såkaldt dovent øje. Hvis barnet er under ca. 7 år, kan man nå at rette op på det dårlige syn. Dette gøres ved at tvinge det dovne øje til aktivt at deltage i “synsprocessen” ved periodevist at sætte plaster for det gode øje.
ARV
Ofte er der en tilbøjelighed til, at skelen går i arv. Hvis der er skelen i familien, anbefaler vi derfor at børnene undersøges. Omkring 4% af alle 4 års børn skeler, og ca. halvdelen af dem udvikler et dovent øje, hvis de ikke behandles.
SMÅBØRNSUNDERSØGELSEN
Den vigtigste forebyggende undersøgelse er synsprøven i forbindelse med småbørnsundersøgelsen hos læge eller sundhedsplejerske.
BEHANDLING
Et dovent øje genoptrænes ved, at der sættes en klap for det gode øje. Der er også mulighed for at genoptræne det dårlige øje ved at bruge kontaktlinser eller ved at dryppe det raske øje med nogle særlige dråber. Dråberne lammer det raske øjes linse, så øjet ikke kan se skarpt, og derved optrænes det dovne øje. Når det dovne øje er genoptrænet, kan man rette op på, at øjnene skeler. Det kan ske ved hjælp af briller eller ved en kombination af briller og operation.
GRØN STÆR ( GLAUCOM )
FOREBYGGENDE UNDERSØGELSER
Hvis grøn stær ikke bliver behandlet, forsvinder synet langsomt. Til sidst er der blot kikkertsyn (som at se igennem et paprør). Da det centrale syn bevares til det sidste, vil man i mange tilfælde først sent bemærke, at man har fået grøn stær. Forebyggende undersøgelser er derfor vigtige.
SYGDOMMEN KAN BREMSES
Hvis øjenlægen konstaterer ændringer i øjet, der kan resultere i grøn stær, påbegyndes behandling og kontrol. Kontrollen består af periodevise eftersyn – oftest hver 3. til 6. måned – af synsfelt, øjentryk og synsnervens udseende. Grøn stær behandles først og fremmest med medicin i form af øjendråber. Når medicinsk behandling i sjældne tilfælde ikke er tilstrækkeligt, kan et kirurgisk indgreb komme på tale.
NETHINDESYGDOMME
Eksempler på nethindesygdomme er: nethindeløsning, aldersbetinget macula-degeneration, nethindesygdom forårsaget af sukkersyge og nethindesygdom forårsaget af en eller flere blodpropper i nethindens kar.
AMD ( ALDERSRELATERET MAKULA DEGENERATION )
AMD FINDES I TO FORMER
AMD opdeles i henholdsvis våd og tør AMD. Begge former giver nedsat syn med sløring centralt og kan dermed i værste fald give problemer med at genkende ansigter og læse. Man kan opleve synsforvrængninger sådan, at lige linjer ser buede eller skæve ud, og der kan være ændret farvesyn og nedsat kontrastfølsomhed. Ofte har man kun symptomer på det ene øje.
Den våde form udvikler sig relativt hurtigt (uger til måneder). Der dannes nye skrøbelige blodkar med tendens til væskeudsivning. Dette får nethinden til at hæve og sansecellerne kan gå til grunde.
Den tørre form udvikles gradvist (over flere år).
ÅRSAG TIL AMD
Man kender ikke til fulde årsagen til AMD. Rygning, arvelighed og almene sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk menes dog at være medvirkende faktorer.
BEHANDLING
Den våde AMD kan, hvis den opdages i tide, behandles med indsprøjtninger i øjeæblet. Stoffet påvirker dannelsen af nye blodkar.
Der findes ingen behandlingsmuligheder af den tørre form. Det tyder dog på, at en bestemt sammensætning af vitaminer i høje doser kan sænke udviklingshastigheden hos nogle patienter. Det anbefales, at man indleder et rygestop og i øvrigt holder sig sund ved kost og motion.
SVAGSYN
AMD kan nedsætte synet, så det kræver særlige briller og synshjælpemidler at se. Man kan blive lysfølsom og få behov for filterbriller. Der ydes kommunalt tilskud til disse hjælpemidler. Man søger om tilskud hos optikeren.
GRÅ STÆR
OPERATIONEN
Når generne og synsnedsættelsen har nået et omfang, der giver daglige gener, er tiden kommet til at overveje en operation. Grå stær opereres ved ultralydsnedbrydning af linsemassen samt udsugning af denne (metoden kaldes phaco-emulsifikation). Derpå indsættes en kunstig linse. Øjenlægerne på Rådhuspladsen opererer for grå stær, men aktuelt ikke på sygesikringens regning. De, som vælger at blive opereret for grå stær i klinikken, er typisk patienter, som ønsker brillefrihed og sikkerhed for, at man bliver opereret af en erfaren operatør. Operation for grå stær koster fra kr. 11.000/øje, og man kan få tilskud til operationen fra f.eks. Sygesikringen Danmark eller sin sundhedssikring (fx. Danica, PFA, Tryg, Dansk Sundhedssikring o.flere).
BRILLER EFTER OPERATIONEN
Efter operationen vil ens egne briller ikke passe længere, da man har fået en ny kunstig linse. Der går noget tid, inden synet er blevet stabilt efter operationen. Derfor bør en brilleudmåling tidligst finde sted 6 uger efter operationen. Brilleudmålingen kan foretages af din optiker. Grå stær kirurgen kan stile imod, at man ikke har behov for brug af brille til enten at læse eller se langt. Og i nogle tilfælde kan man helt klare sig uden brug af briller efter operation for grå stær.
EFTERSTÆR
Ved operation for grå stær fjerner man den gamle grå linse og indsætter en kunstig. Man efterlader en del af linsens membran, da den giver støtte og stabilitet til den nye linse. Det er denne membran, man kan få efterstær i. Efterstæren fjernes ved et kort indgreb, hvor man med laser laver et hul i den uklare membran. Man skal have dryppet øjne med pupiludvidende øjendråber inden indgrebet.
Operation for efterstær foregår i sygesikringens regi på hospital. Hvis man ønsker operation for efterstær her i klinikken koster det kr. 1.000,-
KERATOCONUS
Ofte opdager man keratoconus ved, at optikeren finder en stor bygningsfejl, stor sideforskel i brillestyrke, lysfølsomhed eller nedsat syn, der ikke kan korrigeres med briller. Keratoconus patienter skal følges for at sikre, at der ikke sker forværring af tilstanden, som kræver behandling. Her i klinikken har vi et Pentacam-instrument, som måler hornhindens krumning og som benyttes ved disse kontroller.
Har man har keratoconus, skal man ofte have særligt udmålte optiske hjælpemidler for at kunne se klart. Men der er mulighed for tilskud til synshjælpemidler, når man har keratoconus.
BYGKORN OG HAGLKORN
Både de øvre og nedre øjenlåg indeholder flere typer af kirtler, herunder talgkirtler og kirtler omkring øjenvipperne. Kirtlerne udtømmer deres olie-agtige indhold på øjenlågskanten og kirtelsekretet er en naturlig del af tårefilmen.
Hvis bygkornet er opstået i den ydre del af øjenlåget, i en talgkirtel eller i en øjenvippes hårsæk, kaldes tilstanden for et ydre bygkorn.
Men hvis tilstanden derimod er placeret i den indre del af øjenlågsvæggen, i en talgkirtel, er resultatet et indre bygkorn.
HVORFOR FÅR MAN BYGKORN?
Bygkorn kan opstå fordi øjenvippernes hårsække eller talgkirtler af forskellige årsager kan tilstoppes, så fedtstofferne ikke kan flyde ud. Dele af kirtlerne kan på grund af tilstopning briste, og efterfølgende angribes fedtstofferne af kroppens immunsystem. Endvidere kan bakterier forværre tilstanden med infektion.
Bygkorn er hyppige og kan optræde i alle aldre hos sunde og raske mennesker. Hvis man i forvejen har visse former for hudlidelser (for eksempel rosacea), hvor øjenlåget er involveret, kan man risikere at have tendens til udvikling af bygkorn.
HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ BYGKORN?
Symptomerne på et bygkorn er typisk et rødt, ømt og hævet øjenlåg.
HVORDAN STILLER LÆGEN DIAGNOSEN?
Lægen stiller diagnosen ud fra symptomerne og ved at betragte øjenlågs-knudedannelsen. Det er en relativt hyppig tilstand som ses jævnligt og derfor sjældent volder diagnostiske vanskeligheder.
HVORDAN BEHANDLES BYGKORN?
Oftest er et bygkorn primært kosmetisk generende og derfor kan man nøjes med varme omslag og tid. Varme omslag bevirker at de tilstoppede kirtler nemmere åbnes hvorved kirtelsekretet kan udtømmes. Endvidere giver et varmt omslag komfort. Et bygkorn varer almindeligvis en til to uger, og ofte kan der spontant gå hul på tilstanden hvorved bygkornet går i sig selv.
Hvis man har gener, hvor varme omslag ikke er tilstrækkeligt, kan både et indre og et ydre bygkorn behandles med øjendråber, og nogle gange kan systemisk behandling med tabletter eller et kirurgisk indgreb være nødvendigt.
UDSIGT FOR FREMTIDEN
Prognosen er god. Tilstanden er ikke synstruende og den går ofte over af sig selv i løbet af en til to uger. Enkelte gange kan bygkorn medføre en længerevarende irritativ tilstand med udvikling af knudedannelse omkring fedtkirtler, et såkaldt haglkorn (latin: chalazion). Denne tilstand skyldes ikke en infektion, men derimod at immunsystemet går til angreb på den syge fedtkirtels forskellige fedtstoffer. Haglkorn vil oftest gå i sig selv, men da der kan gå flere måneder før dette sker, kan man også vælge at behandle denne tilstand. Haglkorn kan behandles med binyrebarkhormon øjendråber eller et kirurgisk indgreb.
KIRURGI
Ved kirurgisk indgreb for haglkorn (chalazion) anlægger man lokalbedøvelse på øjenlåget. Herefter benyttes typisk et instrument som vender øjenlåget, hvorved man kan lave indgrebet på øjenlågets bagside. Derved laver man indstikket nærmest de kirtler som har været ophav til den irritative tilstand og endeligt heler slimhinden på øjenlågets bagside hurtigt, hvorfor det er unødvendigt at sy efter operationen. Øjenlægen udtømmer kirtelsekretet og anlægger efterfølgende en blinkhindrende forbinding, som man typisk kan aftage efter en time. Da man derfor har forbinding på efter operation, kan man ikke køre bil efter indgrebet og vi anbefaler også at man ikke cykler før forbindingen kan aftages. Ofte vil man skulle dryppe med øjendråber efter operationen for at nedsætte tendensen til recidiv og for at hævelsen efter operation aftager hurtigere.